Bliv klædt godt på til outdoorlivet

Finder du glæde i at være ude i det fri, kan det være oplagt at tilføje praktiske elementer til din garderobe. I artiklen her kan du få inspiration til at komme afsted med det rigtige.

En ordentlig rygsæk

Til at transportere dine ejendele og opbevare praktisk udstyr kræver det en ordentlig rygsæk. De har mange anvendelsesmuligheder, da de typisk indeholder flere rum, du kan sortere dit grej og dine ting i, så de er lette at få fat på. Alt efter dit behov er der forskellige størrelser og tilbehør at vælge mellem, så du både har til den helt store tur men også dagsturen. Der er desuden forskellige designs fra brands som f.eks. Rothco tasker og rygsække, så du kan finde den rygsæk, der passer til dig. Det er værd at overveje størrelse, materiale, pris kontra kvalitet og design, når du skal vælge den rette.

En god rygsæk kan desuden bruges til hverdagens praktikaliteter f.eks. til at tage dine studiebøger og computer med dig eller dit træningstøj på vej til og fra fitness.

Praktisk tøj til turen

Den danske natur byder på lidt af hvert. Derfor er det en god idé at være forberedt på omskifteligt vejr på din telttur eller vandretur i skoven f.eks. med lag-på-lag. Det er praktisk med flere lag tøj, så du nemt kan tilpasse dig temperaturen. Lagene bl.a. kan bestå af en undertrøje som inderste lag, en trøje eller sweater som mellemste lag og en jakke som det yderste. Jakken kan med fordel være vandafvisende, så du ikke bliver gennemblødt på din tur.

Outdoorbukser, knickers og shorts kan give dig stor bevægelsesfrihed, når du skal gå langt, og være mere eller mindre vandafvisende. Nogle har endda praktisk zip-off, så du hurtigt kan lyne nederste del af. Og så er et par gode sko eller støvler svære at undvære, hvis du skal på vandretur, så du får optimal støtte undervejs.