Sådan organiserer du dit klædeskab

Du åbner tøjskabet og kigger opgivende ind i bunker af tøj, som ikke er foldet, som du helst vil have det. Din bluse er blevet krøllet, så nu skal du finde et andet outfit, end det du havde tænkt på. Der er næsten ikke noget værre end et klædeskab, som er uorganiseret, og hvor du sjældent kan finde den bluse, du gerne vil have på. Så hvordan organiserer du bedst muligt dit klædeskab? Læs med her. 

Organiser

Du trækker skuffen ud og ser, at dine bluser ligger stablet ovenpå hinanden. Det er jo umuligt at huske den, som ligger bagerst. Det kan være en smart løsning at hænge dit tøj op på bøjler. Hvis du ikke lige har en bøjlestang i dit klædeskab, kan du eksempelvis investere i stativer til tøj. Dette kan være en utrolig smart løsning, da du automatisk får et bedre overblik, og du undgår at din bluse forsvinder ned i skuffen. 

Har du brug for alt?

Man kan typisk godt have en tendens til at anskaffe sig for meget tøj. Det kan netop også resultere i, at du hurtigt mister overblikket over, hvad for noget tøj du helt konkret har i klædeskabet. Et godt tip til at få styr på dit klædeskab er at overveje, om du har brug for alt det tøj, du har. En god øvelse kan være at tømme hele dit klædeskab. Overvej så, hvad hvert stykke tøj får dig til at føle. Måske føler du dig inspireret eller får en dårlig følelse, fordi prismærket stadigvæk er på? På den måde kan du få et overblik over, hvad du gerne vil beholde, og hvad der måske kan sendes til genbrug. 

Der er mange ting, som du kan gøre for, at dit klædeskab bliver mere organiseret, og det kan hjælpe at skille sig af med noget af det tøj, du ikke bruger.